Hop til hovedindholdet

Castberggård logo

Højskoleaften med Anders Agger


Dato og tid

Torsdag d. 8. oktober 2015 kl. 17:00 til 21:30

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 8. oktober 2015 kl. 12:00

Sted

Castberggård, Østerskovvej 1, 8722 Hedensted Castberggård
Østerskovvej 1
8722 Hedensted

Højskoleaften med Anders Agger


Arrangementsbeskrivelse


NÅR FORUNDRING BLIVER TIL FJERNSYN


"Alting har sin tid"

Publikum skiftevis griner, er musestille og bliver meget rørte, når Anders Agger med stor indlevelse, humor og selvironi fortæller om sine unikke oplevelser ved at lave tv-reportager.

Fra ”Heavy Agger”, over ”Sømanden & Juristen” og sommer-programmerne med Anne Hjernøe– til de seneste ”Indefra”-programmer på DR2.

Anders Agger tager tilhørerne helt tæt på de mange moralske og etiske overvejelser, der ligger bag, når man i en stor tv-produktion eksponerer og portrætterer i bedste sendetid:

Uanset, om det er en kostskoledreng med hjemve´, en døende sømand – eller den kommende konge i Danmark. Anders Agger har siddet overfor alle tre.

Anders Aggers jyske dialekt er tæt beplantet med sprogblomster. Vi kender Anders Agger som Tv-journalisten, der med sin evigt rolige og behagelige stemme fører os rundt blandt menneskeskæbner i det så berømte udkants-Danmark. Anders Agger kommer rundt - både geografisk og i livets udkanter.

Man kan sige meget og have store fagter. Man kan også sige det så roligt og eftertænksomt, at alle lytter og tænker. DR-journalist Anders Agger er en af de få, der mestrer det stille og alligevel får sagt så meget.

Oplev Anders Agger og få en anderledes og meget eftertænksom oplevelse med hjem, hvor du også har et lille underfundigt smil på læben. Jo Anders Agger er anderledes.

Pris: 
Foredrag inkl. buffet kr. 275,- 
Foredrag kr. 180,-

Dørene åbner kl. 17.00 
Buffet kl. 17.30 - 19.00 
Foredrag kl. 19.30 - 21.30
OBS! Den fremsendte kvittering gælder som billet og medbringes.

NB! Castberggård sørger selvfølgelig for både teleslynge, TSK tolk, tegnsprogstolk og skrivetolk.

Parkeringsoversigt

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >